Massage til børn

  • Mod ømme muskler efter en aktiv hverdag
  • For børn med dårlig kropsstilling/holdning i skolen
  • Reducerer stress
  • God mod spændinger i kroppen
  • Mod hovedpine

Børnemassage for de mindste

Børn er ofte mere fysisk aktive end voksne, og kan derfor drage stor nytte af en afslappende massage.
Derfor byder jeg da også dine dejlige unger velkommen hos Lebua, med en behandling, der er specifikt tilpasset dem, både hvad angår alder, udviklingsstadie og fysik.

Hvorfor børnemassage?

Børns aktive hverdag, med leg og sportsaktiviter, kan af og til kræve sine småskader, som ikke opdages eller behandles – og med det kraftigt voksende digitale aftryk på hverdagen, hvor noget af den aktive sport erstattes med e-sport, kan dårlig kropsholdning og forkert siddestilling nemt opstå efter mange timer i bl.a. gamer-stolen eller med kropsvridninger i alle afskygninger.

Børnemassage er velvære i børnehøjde

Heldigvis er børn fysisk fleksible, og de fleste småskader går i sig selv, men årsagen til at give dit barn massagebehandling behøver ikke udspringe af skader, stress eller sport, det kan også være et tilbud om en helt almindelig omgang velvære, som børn også kan føle og have stor glæde af.
Vær ikke bange for at forkæle dit barn med en Lebua massage eller jer begge samtidigt, som en parmassage. Jeg vil se frem til at få besøg af jer – både børn og voksne.
Vi ses …